September 2002

Nyt om

Gutefår i Danmark

Århus Amt, Natur og Miljø, gården Havmøllen ved brd. Ingildsen samt  Sheep-Isle har indgået en aftale om afgræsning af et overdrevsareal beliggende ved Arnakke. Arealet der er på ca. 20 ha, er beliggende direkte ud til Kattegat, og derfor særdeles velegnet til afgræsning med får. I klart vejr kan man fra højeste punkt (Jernhatten, 49 m.) se både Sjællands Odde og Samsø.

Århus Amt og Sheep-Isle har i et årti arbejdet med henholdsvis gutefår på øen Hjortsholm i Stavnsfjord og gammalnorsk spælsau på Hjelm i Kattegat. Sammen med lüneburgerfår og villsau er disse to racevarianter af det oprindelige nordiske korthalefår, de eneste nulevende racer i Danmark, som pt. kan leve op til de krav, som er skitseret i græsningsaftalen.

Som det har været meddelt i pressen, er Skov og Naturstyrelsens flok på Kronheden gået i opløsning, idet den hidtidige fårehyrde, Berit Kiilerich pga. besparelser i Miljøministeriet er blevet opsagt pr. 1 juli i år.

Af den oprindelige flok på ca. 500 moderdyr der bestod af lüneburgerfår, gammalnorsk spælsau og gutefår, har Sheep-Isle overtaget 42 gutefår med lam. Denne flok er hermed reddet for splittelse eller nedslagtning.

 

 

På grund af Berit Kiilerichs store kendskab til netop denne flok gutefår, vil hun fremover have det overordnede ansvar for flokken. Gutefårenes vej til Arnakke har fra Gotland 1982 gået via Præstø Fed, Landbohøjskolen og til Kronheden ved Ulfborg.

Flokken har ikke været udsat for normal dansk produktionsavl, som generelt forringer fårs naturlige instinkter omkring så vigtige egenskaber som læmning og flokinstinkt.

 

Hovedformål med græsningsaftalen

Den hastige tilgroning af arealet ønskes bremset ikke mindst pga. af et betydeligt besøg af turister specielt i sommerhalvåret. Århus Amt har derfor ønsket et relativt stærkt græsningstryk, hvilket ikke helt går i spænd med med Sheep-Isle’s ønske om, at flokken skal kunne leve året rundt på arealet uden fodertilskud, og ikke mindst uden forebyggende syntetiske ormemidler som normalt bruges mindst én gang om året i dansk fåreavl. Løsningen er blevet afgræsning med et mindre antal kødkvæg i sommerhalvåret. (f.eks skotsk højland eller lign).

 

”Genetisk børnehave” for gutefår

Ved en foreløbig hurtig ”scanning” af gutefårets situation i Danmark, må det desværre konstanteres at populationen i lighed med gammalnorsk spælsau er på vej nedad. Dette skyldes formodentlig at gældende afregnings-system ved slagtning af lam (EUROP) favoriserer europæiske kødfår, samt at korthalefår generelt behandles stedmoderligt af det rådende fåre-etablissement.

Den nedadgående tendens som hovedsagelig skyldes fortrængningskrydsning håber Sheep-Isle at kunne vende ved:

1.     at etablere et center for renraset gutefår, hvor det enkelte moderfårs egenskaber omkring læmning og flokinstinkt vægtes højest, dvs. et selvhjulpet får velegnet til afgræsning af naturarealer.

2.     at fokusere på lammekøddets specielle kvalitet fra naturarealer, en kvalitet som allerede er veldokumenteret fra Norge og Island. Dette for at forøge værdien af moderfårets produktion pr 100 kg moderfår-vægt.

 

Dette er for længst opnået på Hjelm, hvor avlsdyr og lammekød af gammalnorsk spælsau sælges til priser betydeligt over fastlandets.

 

Samarbejde med ”Foreningen Gutefåret”i Sverige

Gutefåret blev ”reddet” i 1940-tallet ved privat initiativ, ligesom gammalnorsk spælsau blev ”reddet” omkring 1912; her af den norske stat. Begge racevarianter af det gamle nordiske korthalefår var tæt på at forsvinde pga. fortrængningskrydsning gennem flere århundreder. Det er værd at bemærke sig, at et egentligt dansk landracefår (på den jyske hede) er uddød for over 100 år siden igen pga. fortrængningskrydsning. Lüneburgerfåret er det tætteste, man kan komme et gammelt dansk landracefår, men det er importeret til landet i første halvdel af forrige århundrede.

Gutefåret, som er et typisk landracefår, har ”sin egen forening” i Sverige. Denne forening, der netop har haft 25-års jubelæum, er særdeles aktiv. Det er planlagt at foreningen vil besøge guteflokken på Arnakke og samtidig forberede en eventuel import af 2 gutevæddere fra Sverige til næste år.

 

 

 

Afsluttende bemærkninger om landracefår

Gutefåret og gammalnorsk spælsau/villsau er stort set de eneste tilbageværende rester af et nordisk landracefår. Landracefåret udmærker sig ved en stor genetisk spredning, f.eks. farvespredning m. m.; dette i skarp kontrast til det moderne produktionsfår, hvor avlen til stadighed skifter målsætning, for at tilpasse sig et stadigt skiftende marked. De nordiske landracefår er en nødvendig genetisk resourse, ikke alene i Norge og Sverige, -men også i Danmark!

 

Sheep-Isle vil meget gerne hurtigst muligt have et overblik over hvor der findes gutefår i Danmark. Send en e-mail hvis Du har gutefår, eller kender nogen, som har det.

 

På forhånd tak!

kmb@sheep-isle.dk

 

Kjeld M. Bruun

 

PS: Næste artikel om gutefår vil omhandle lammekødets særlige smag fra naturarealer. I samarbejde med regionale køkkenchefer vil ”Center for gastronomisk udvikling og undervisning” (Hvide Kok) orientere om lammekød fra naturarealer.

 

Retur