Lidt
om fårehold på Færøerne Af Gudmund K. H. Niclasen
|
Sheep-isle: I
denne artikel fortæller Gudmund om sit liv som fårehyrde. Alle fotos er
taget af Gudmund. Det er ikke fagfotos, men fotos, som meget smukt
ledsager teksten. Et
ord, “fjeldgang” går igen og igen. I Gudmund’s verden har hver årstid
sin fjeldgang. Det
færøske får er beskrevet på Gudmunds hjemmeside. Her toner fagmanden
frem. Besøg denne enestående hjemmeside, hvor det færøske får toner
frem i en, næsten endeløs række af farver og aftegn, og næsten alle
med et gammelt færøsk navn!
|
Fra gammel tid har fårene på
Færøerne gået ude i fjeldene hele året, og har selv skullet
finde sin føde. Det kan være forskellige år til græs, alt efter en
kold eller varm sommer. Det har også meget at sige hvornår græsset
begynder at gro. Sommetider kan det være koldt ud i juni måned, og da
lemningen foregår for det meste i april/maj, kan det have stor betydning
for både antal og størrelsen på lammene. Vinteren har også stor
indvirkning på hvordan fårenes tilstand er når våren kommer. Det er
ikke almindeligt at fårene bliver fodrede. Men i nyere tid er storejerne
begynd at modernisere driften mere. |
|
Det
er bestemt hvor mange moderfår, der hører til en hauge. Det viser sig,
at dette antal stemmer godt overens med den bedste udnyttelse af
bestanden. Dog er det almindeligt, at hauger eksperimenterer med flere
eller færre. Men da vinteren, som sagt før, kan være meget forskellige
fra år til år, kan det kun være held at sætte for mange får ud. Man
plejer at sige, det er vinteren der bestemmer hvor mange moderfår, man
kan have i en hauge. Haugerne er også forskellige på den måde, at de
har gode og mindre gode ’vinterhauger’.
En god ’vinterhauge’ har et større ikke for stejlt stykke
nederst på fjeldet, hvor fårene kan gå om vinteren, da der er sne længere
oppe i fjeldene. At
røgte fårene, skal der mindst være en fårehyrde valgt iflg.
’Haugeloven fra 1937’. Der har været lov om fåreholdet på Færøerne
helt fra (Seyðabrævið) Fårebrevet fra 24/6 – 1298. |
|
Året
for en fårehyrde begynder efter at vædderne er taget hjem, de går ikke
ude hele året, men bliver taget ind sidst i januar og først i februar.
For at lemmingen ikke skal være for tidligt på året, slipper vi
i vor hauge, vædderlammene og vædderne først ud den 12. dec. Lemmingen
begynder da den anden uge i maj. Grunden til at 12. dec. blev valgt, er
for at undgå slud, der altid forekommer først i maj.
Som
sagt kan vintrene være meget forskellige. Sommetider kan der være 8 til
10 grader langt ind i dec. måned uden sne eller kulde. Men selvfølgelig
kan det også være modsatte vintre. Januar, februar og marts bliver
regnet for de koldeste af vintermånederne. De gode vintre går fårene højt
op i fjeldene, hvis der ikke er nogen sne deroppe. Men jo mere sne der er,
jo længere kommer fårene ned. Fårehyrdens arbejde om vinteren er for
det meste at passe på, at alle fårene er kommet ned fra fjeldet og har
det godt. Det forekommer nemlig, at får kan være sneet under, så må
man ud at lede efter dem. Det kan også forekomme, at fårene fryser fast,
hvis det først har været slud, da de har lagt sig, og så frosset i løbet
at natten. |
|
Ejere, der har kending, har som regel deres får hjemme om vinteren, enten inde eller indhegnede i en indmark. De ejere fodrer som regel deres får hele vinteren igennem, og lader fårene lemme, før de bliver sluppet i haugen igen efter 14. maj. I
vor hauge, som jeg og en anden røgter, er ejerforholdene fælleseje. Der
er 12 ejere, der har andele fra godt 1 mark og helt ned til 16 skind.
Haugen ligger ca. 6 km fra bygden, er 500 ha stor og går op i et 574 m højt
fjeld. Haugen ligger midt på øen, og har derfor ikke forbindelse med
stranden. Bestanden er kun på 162 får på grund af en meget lille
vinterhauge. En anden hauge, af samme størrelse her på øen, har 235 får.
Haugen bliver drevet på den gamle måde, hvor fårene går ude hele året
og bliver kun fodrede, hvis sneen har ligget i længere tid. |
|
De første lam kan komme den 6. maj, og vi går og håber, det er overstået med slud. Som sagt plejer den sidste slud at komme først i maj. Den har endda et navn, der hentyder til læmningen – ’Lambasprænur’. Om maj siger vi, at den er kold men tør, og det skulle være godt for læmningen. Dog ville det være bedre om det var lidt varme i luften, så græsset kom i gang at gro, og fårene producerede mere mælk. Fårene har ikke nogen problemer med at læmme, og vi går kun i haugen for at følge med hvor langt læmningen er kommet. Det kan også ske, at lammene falder ned i grøfter og kan ikke komme op igen. Jeg har været fårehyrde siden 1978, men aldrig været ude for at hjælpe med læmning. Læmningen plejer at være overstået sidst i maj eller noget ud i juni sommetider. Dog har vi været ude for, at får er kommet med lam sidst i juni. På
Færøerne får de fleste får et lam, men jo mindre bestanden er, jo
flere kommer med to lam. Grunden til, at der kun er et lam på fåret, er
uden tvivl, at vi fodrer dem så lidt som muligt. At vi fodrer dem så
lidt, er til dels for at hærde bestanden, så den klarer sig bedre om
vinteren. Det viser sig nemlig, at hvis men er nødt til at tage et får
hjem om vinteren, har det svært med at klare sig ude næste vinter. Det
er måske kommer alt for let til føden. En anden grund til at fårene
bliver fodret så lidt, er for at de ikke skal ligge i underhaugen ved fårehusene,
men skal op i fjeldet så vidt muligt for at finde føde. Endelig har en
hauge med så mange ejere svært med at finde fårehyrder, der kan tage
sig så meget af fårene, da alle har et fuldtids arbejde, og fårerøgten
derfor må være så nem som muligt. I en hauge med flere ejere bliver så
at sige alt slagtet til eget brug. Men ejere med flere hundrede får sælger
selvfølgelig. |
|
Den anden fjeldgang foregår fra den første til tredje uge i juli, da fårene bliver klippet og lammene øremærkede. Klipningen foregår for det meste med uldsaks. Dog er flere begyndt med elektrisk saks, men da flere af haugerne ligger langt fra bebyggelse, er det ikke muligt at få elektricitet. Bare her på øen, er der flere hauger, der ikke engang har vejforbindelse. Det har været svært, og til tider umuligt at sælg ulden. For
at kende vores lam og får fra naboens og andre hauger, er der en ordning
med øremærkning, så en altid kan se, hvilken hauge et får kommer fra.
Det sker ofte, at et af naboens får er kommet med i folden. Da alle lam i
folden på nuværende tidspunkt er uden øremærke, vil naboens lam også
blive mærket med vort øremærke, hvis man ikke er helt sikker på,
hvilket lam er naboens. På
moderfåret bliver der derfor hængt et stykke uld om halsen af modsatte
farve som fåret. Naboen bliver så informeret, så han og vi kan holde øje
med hvordan lammet ser ud, så han kan få det rette lam til sin tid.
Mellem denne og næste fjeldgang må fårehyrden finde frem til de får,
som af en eller anden grund ikke kom med i folden, så han kan kende
lammene til disse får, da de ikke er øremærkede og sørge for, at de
kommer i folden næste gang. |
|
Nu bliver alle lam vaccineret mod ’blóðsótt’ og ’bráðsótt’ samt givet medicin mod orm i tarme og lunger. Medicinen bliver også givet moderfårene og vædre. Er der får, der ikke har lam, bliver der hængt et mærke om halsen på dem, og de bliver slagtet til oktober. Nu kommer en tid hvor fårene med lam går højt oppe på fjeldet. De færøske får har egenskaben at gå i ’følger’ (flokke). Det vil sige, at hvert ’følge’ følges ad hele året igennem. I vor hauge er der 4 flokke. Om sommeren spredes de meget, men går altid i samme område i haugen. Om vinteren samles de mere og kommer længere ned på fjeldet. Inden for hver flok kan også mindre ’følger’ opstå. Fårehyrdernes arbejde denne tid, og for den sags skyld hele året, er at holde fårene indenfor haugens grænser. Det plejer ikke at være så svært, da vi ved at genne dem tilbage hver gang, vi ser dem i nabohaugen, har fået en god fornemmelse af hvor de hører hjemme. Det plejer at være nok at vise sig, så kommer de på plads igen, specielt hvis man har en hund ved sin siden. Første
eller anden uge i oktober er der fjeldgang igen, hvor alle vædderlam og
flere gimmerlam, med undtagelse af dem der skal erstatte de gamle moderfår,
der bliver slagtet på grund af alder, bliver taget hjem til slagtning. De
bedste vædderlam uden lyder bliver valgt fra til avlsvædder. Disse vædderlam
har ejerne pligt til at holde hjemme og fordre godt, til de skal ud at bedække
fårene. Alle lam, der skal slagtes, bliver vejet levende og delt først
mellem de 5 mark og siden, hvis der er flere ejere i en mark, delt mellem
ejerne i forhold til deres andel. Der er ikke noget slagteri for får, så
hver ejer slagter sine får selv. Til denne fjeldgang bliver der ikke
gjort noget andet end at mærke de gimmerlam, der bliver sluppet ud igen.
For mellem disse fjeldgange, skal fårehyrden op i fjeldene og se efter,
om de gimmerlam, der blev sluppet ud igen, hører til de ’følger’,
hvor de gamle hunfår, der skal slagtes, hører hjemme. Der bliver altid
sluppet flere gimmerlam ud end der er brug for. De overskydende bliver
slagtet ved næste fjeldgang. |
|
|
|
Gudmund
Niclasen
|